Mette Schmeltz Pedersen

Jeg er fysioterapeut på Ansager Hestehospital, der tilbyder fysioterapi til præstationsoptimering og genoptræning, herunder både manuel behandling, elektroterapi, bevægelsesoptimering og vejledning i hvad du selv kan gøre. Jeg har et stærkt samarbejde med dyrlægerne, der betyder at vi kan sammensætte den behandling der hjælper din hest bedst. 

Jeg har en særlig interesse for genoptræning og er i den forbindelse i gang med et uddannelsesforløb omkring Exercise Rehabilitation. I den forbindelse har jeg et stærkt samarbejde med berider Allan Blomgreen på Billund Sportsrideklub, hvor jeg har mulighed for at tage heste ind til længerevarende genoptræning. 

Jeg nærmer mig 38 år på hesteryg uden nævneværdige afbrydelser og har drevet egen stald siden 2006, inklusiv tilridning, opdræt af ungheste og hingstehold. På nuværende tidspunkt har jeg selv 5 heste, herunder en avlshingst.

Min uddannelse som fysioterapeut er taget ved UCSyd i Esbjerg og afsluttet med et bachelorprojekt om evidens for anvendelse af manipulationsbehandlinger til heste. Min efteruddannelse som hestefysioterapeut er taget ved Fachshule für Osteopatische Pferdetherapie i Tyskland. Endvidere er jeg også uddannet til og har autorisation som hoppeinseminør. 

Schmeltz Fysio

Autorisationsnummer: 0C7Q1
Adresse: Lillevang 148, 7190 Billund

Email: mette.ansager@vetgruppen.dk
Telefon: 21735816
Web: www.schmeltzfysio.dk
Facebook: Besøg side

Menu