Jennie Bundegaard

Jeg er autoriseret fysioterapeut med en speciel efteruddannelse indenfor hestefysioterapi og -osteopati. Heste har fascineret mig så længe jeg husker og siden jeg som 4 årig fik jeg lov at gå til ridning, har mit hjerte været tabt til hestens væsen. Min fascination og nysgerrighed for hesten og kroppen i bevægelse, har ført mig til arbejdet som hestefysioterapeut.

Jeg tror på at man kun bliver virkelig god til noget, hvis man praktiserer det mange gange dagligt – Netop derfor arbejder jeg fuldtid udelukkende med undersøgelse og behandling af heste. Når jeg ikke arbejder med hestene, bruger jeg tiden på at holde mig teoretisk og praktisk opdateret indenfor mit fag ifa. kurser, litteratur mv.

I øjeblikket er jeg igang med en 2-årig efteruddannelse indenfor hesteosteopati på The Vluggen Institute of Equine Osteopathy i Tyskland. Skolen er en af de mest anerkendte i verden af sin slags, og byder blandt andet på muligheden for at lære af nogle af de dygtigste hesteosteopater.

For mig er det at være fagligt dygtig, også at kende og erkende sin faggrænse. Jeg er meget ydmyg overfor mit og mine samarbejdspartneres fag, og ved at vi hver især er bedst til det vi er uddannet indenfor. Derfor vil du som kunde opleve at jeg henviser dig videre til andre fagfolk indenfor hesteverdenen, hvis jeg vurderer at hesten har et problem som ligger udenfor min faglighed. Det kan eksempelvis være at sadelmageren, dyrlægen eller tandlægen skal ind over som supplement eller før min behandling af hesten.

På min hjemmeside kan du læse mere om, hvordan jeg arbejder, samt hvilken oplevelse andre hesteejere har haft med mig som hestefysioterapeut. Derudover kan du følge med på min blog, hvor jeg jævnligt giver viden og fif, som kan hjælpe dig til at holde din hest bedst muligt fungerende.

Hvis du er i tvivl om hestefysioterapi er det rette valg for din hest, eller har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Hestefysioterapeut Jennie Bundegaard

Autorisationsnummer: 0C1FM
Adresse: Klintevej 6, 6760 Ribe

Email: info@hestefys-jennie.dk
Telefon: 29 80 28 67
Web: www.hestefys-jennie.dk
Facebook: Besøg side

Menu